Indendørs fodboldsko

Vi kender det alle. Når vejret der fra midten af oktober, begynder at være noget værre hø.

Kulde, regn og sne, sniger sig ind over landet og gør det til knap så varm en fornøjelse at rende rundt, på alverdens mere eller mindre, oppløjede fodboldbaner, der mere ligner en roemark, end et græstæppe.

Så er det der, hvor sæsonen for en anden stor tradition i dansk foreningsfodbold: Indendørs fodbold

I dag er det sågar suppleret med Futsal, der vinder mere og mere frem – og som faktisk spilles året rundt.

Heldigvis kan du være helt ligeglad med, om de er indendørs fodbold eller futsal du skal spille, når du skal finde de rette indendørssko.

Hvorfor skal jeg vælge indendørssko, i stedet for sneakers?

Man kan godt være fristet af at tænkte, at man lige så godt kan bruge de sneakers man har stående derhjemme.

Men du kommer hurtigt til at fortryde det, hvis du vælger sneakers, frem for regulære indendørs fodboldsko.

Indendørssko er specielt designet til at absorbere stød og er langt mere slidstærke end dine sneakers. Du kommer derfor hurtigt til at opleve, at dine sneakers vil blive slidt hurtigt op.

Ligesom du risikerer at opleve belastningsskader, fordi dine sneakers ikke kan yde samme støtte om foden, greb i banen foruden altså den manglende stødabsorbering.

Kan jeg bruge mine løbesko?

Det korte svar: Måske.

Det lidt længere svar: Du kan sådan set godt, og det er en bedre løsning end at bruge dine sneakers.

Udfordringen med løbeskoene ligger mere i selve designet, ikke farverne, men selve konstruktionen af fodtøjet.

Dine løbesko er jo vant til at absorbere stød, til gengæld er de ikke lavet til at have den optimale boldkontrol, ligesom syninger som oftest er stærkere på indendørssko end på løbesko.

Sådan vælger du det rigtige sæt indendørssko

Når du så skal vælge det rigtige par fodboldsko til indendørs bold, er der to vigtige parametre, du skal overveje:

  • Komfort/pasform
  • Materiale

Komfort er med afstand det vigtigste

Glem alt om farver, og design i øvrigt. Komfort og måde skoen sidder på din fod, er det absolut vigtigste når du skal finde det rette sæt.

Sidder din fod som den skal i skoen, får du en langt bedre oplevelse, når du skal vise dine evner på det glatte gulv.

Bedre boldkontrol, mere præcise skud og afleveringer og dermed en overall bedre chance for, at du kan være den Messi på banen, som du jo gerne skulle være.

Når du skal finde en støvle, der giver den største komfort, skal du sørge for, at foden sætter godt ”låst fast” i støvlen.

Din fod skal ikke glide rundt, men sidde fast uden at blive klemt. Har du samtidig 0,5-1 cm fra din længste tå, til spidsen af skoen, så har du fundet den rette indendørs fodboldsko.

EKSTRA TIP: Når du køber indendørssko til unge eller børn, skal I ikke købe sko man kan vokse i.

Valg af materiale på din indendørssko

Når du skal vælge, hvilket materiale dine nye indendørssko skal være lavet af, kan du gå to veje: Den klassiske eller den moderne.

De klassiske modeller, er lavet af naturlige materialer, så som læder eller ruskind.

De moderne modeller, er lavet af syntetiske materialer, typisk mikrofiber i den ene eller anden form.

Hvilket materiale du skal vælge, afhænger af, hvordan skoen sidder på din fod.

Det er ikke den rigtige rækkefølge, først at bestemme sig for et materiale, for derefter at prøve forskellige modeller lavet i det givne materiale.

Der er ingen tvivl om, at producenterne forsøger at optimere dit spil, ved at fokusere mere og mere på nye materialer på de moderne modeller.

Omvendt kan enhver der har haft sko af læder eller ruskind, om det er fodboldstøvler, sko eller andet fodtøj, som oftest også berette om en virkeligt god komfort.

De mest populære mærker og modeller

Den allermest populære model gennem tiderne, er uden tvivl Adidas Spezial. Eller Adidas Handball Spezial, som den mere præcist hedder.

Du kender den med garanti. Den blå Adidas sko, med den brune sål og naturligvis Adidas’ berømte tre striber på siden.

Eller måske i en sort variant.

Og den er ikke populær uden grund. Den er super behagelig at have på, og giver en lækker boldkontrol med den lækre ruskind overdel.

Andre modeller lavet i naturlige materialer, inkluderer Nike Tiempo, Adidas Copa Tango, Joma Super Regate og Umbro Speciali.

Er du mere til de moderne modeller, og håber at kunne finde en sko der kan passe din fod i blandt disse, er det værd at kigge på modeller som Adidas’ Ace, Nemeziz og Copa kollektioner.

Ligesom Nike har lavet en deres egen kollektion med navnet FootbalX, med modellerne MercurialX, HypervenomX, MagistaX og TiempoX.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *